fbpx

Hvorfor du bør lave din egen deodorant

Det er både nemt og hurtigt at lave sin egen deo. Og så er det faktisk også ret sjovt – tænk sig, det udsagn kommer fra en som i langt de fleste tilfælde virkelig hader at lave mad.. Det slog mig, da jeg lavede min egen deodorant, at der jo faktisk ikke er så stor forskel på det og så på at lave mad. Jeg fandt deodorant-lavningen sjov, hvor jeg hadede den efterfølgende madlavning.. Hvorfor nu det, kan man så spørge sig selv? Jeg ved det ikke.

Men hvorfor skal du overhovedet overveje at kaste dig ud i at lave din egen deodorant?

Hjemmelavet deodorant

Der er flere gode grunde til at lave sin egen deo:


1. Du sparer dig selv og din krop for unødigt kemi
2. Du ved, hvad der er i din deodorant
3. Du sparer på plastikken, din deodorant kommer i
4. Du kan kreere din egen duft

De fleste ved efterhånden godt, at de der spraydeodoranter ikke er særligt gode for dem, fordi ikke nok med at indholdet i selve deodoranten er skidt, så vil du også komme til at indånde dem, og det er slet ikke godt.
Ved du også, at roll-on heller ikke altid er noget at råbe hurra for?

Se bare denne test, som forbrugerrådet Tænk har lavet: 

(Åbn i nyt vindue)

Der er selvfølgelig flere, som du roligt kan smøre under armene, fordi de ikke er sundhedsskadelige, men med den mængde indhold, der er i en bøtte, skal du altså virkelig købe mange deodoranter, og det er jo ikke særlig klimavenligt.

Så her vil du netop kunne spare på plastikken, hvis du laver din egen, som du kan komme i den samme beholder igen og igen.

Og hvordan gør du så det?

Du kan også læse opskriften og se fremgangsmåden her: Sådan laver du din egen deo

Virker det? 

Hvis du aldrig har prøvet andet, end de deodoranter, du køber i butikkerne, så er du måske lidt nervøs for, om de her naturlige, hjemmelavede varianter overhovedet virker til formålet, altså at holde svedlugten stangen. Og jeg kan virkelig godt følge den bekymring.

Som freelance fitnessinstruktør på et af de hold, hvor du virkelig sveder (Walk), så kan jeg med en vis portion sikkerhed sige, at jeg faktisk er imponeret. Jeg har ikke haft problemer med den uønskede lugt af sved, så jeg er hoppet på vognen for at blive.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *