fbpx

Plastik eller silikone – Er det det samme?

Det er de færreste er os, der ikke ved, hvad plastik er. Og så alligevel, for VED vi egentlig, hvad plastik er, eller TROR vi bare, vi ved det?

Ved du for eksempel, at der findes flere tusind forskellige typer plastik? Og ved du, at ud af alt det, danskerne putter i plastikspanden, så er det kun 42,6%, der genanvendes? (Målet er at ramme 60% genanvendelse)

Vi ved, vi bruger plastik i en eller anden form hver dag, og de af os, der går op i klima har lidt et had-/kærlighedsforhold til det. 

Tænk for eksempel på plastikposer.. Hvis vi har glemt vores muleposer hjemme, så bærer vi det hellere ud i favnen uagtet, hvor besværligt det end måtte være, for en plastikpose – dét skal vi ikke have!

Plastik vs. silicone

Hvad er forskellen?
Er det ene bedre end det andet?
Og kan vi klare os uden?

Hvorfor hader vi plastik?

Faktisk hader vi ikke plastik. Vi er storforbrugere af det her i Danmark.
Men hvad er der egentlig galt med at være storforbruger af plastik?

Der er flere ting, der er negative ved plastik:

1. Plastik er produceret på råolie – altså en begrænset ressource

2. Plastik er dårligt for vores helbred – da det blandt andet indeholder ukendte stoffer, og også nogle af de kendte er særdeles uhensigtsmæssige, tænk bare på BPA eller PFAS (en yderst trendy fætter pt)

3. Nogle plastiktyper er sværtnedbrydelige, og det betyder, de kan ligge i naturen i flere hundrede år til stor skade for naturen selv og dyrelivet.

4. Når dyr indtager plastik i stedet for føde opnår de en falsk mæthed. Det vil altså sige, at dyret føler sig mæt, men det har reelt ingen næring i kroppen at tære på.

5. Mikroplast – selvom noget plastik, blandt andet ovennævnte plastikpose kan nedbrydes af sol, så er det ikke, fordi den bliver helt nedbrudt. Den bliver til mikroplast. Og mikroplast er en sag for sig selv og for nyligt fundet i vores eget blod.


[…] til stor skade for naturen selv og dyrelivet.


Det kan tåle både kolde og varme temperaturer, og så er det utrolig formbart og slidstærkt.

Er silikone bedre end plastik?

Tjaeh.. 

Der findes mange forskellige anvendelsesmetoder af silikone. For eksempel er der bageforme, fugemasse, makeup og ja, silikonebryster.

Det er ikke den samme slags silikone, der anvendes i de forskellige produkter, og de er derfor heller ikke fremstillet af det samme eller på samme måde.

Den helt store fordel ved silikone er dets modstandsdygtighed. Det kan tåle både kolde og varme temperaturer, og så er det utrolig formbart og slidstærkt. Men betyder silikonens fascinerende egenskaber, at det er et produkt, vi bør vende os imod fremfor plastik?

Lad os se på det.

1. Nogle typer silikone fremstilles ved brug af kul, olie eller petroleum, altså ikke fra bæredygtige kilder – Der bliver dog færre og færre af dem.

2. Silikone kan være dårligt for vores helbred, da det indeholder siloxan. Siloxan er til stede i en del makeup, men er ikke nødvendigvis angivet på produkterne. Siloxan frigives også fra nogle bageprodukter og sexlegetøj. Men der er ikke så meget viden om, hvad siloxan gør ved mennesker endnu.

3. Silikone kan oftest ikke genanvendes. Hvilket betyder, at vil du af med det igen, så bliver det bare til småt brændbart. Og det er ikke særligt bæredygtigt.

4. Nogle dyr oplever, at netop siloxan er sundhedsskadeligt for dem.

5. Silikone er meget holdbart, og ligger det i naturen er det derfor svært at sige, hvad der sker med det.

Så for at konkludere på alt det, jeg her har fundet ud af, spurgte jeg ChatGPT, som man jo gør i dag, om silikone er bedre end plastik for miljøet, og her er svaret:

” The environmental impact of silicone and plastic can vary depending on the specific product and its life cycle. In general, silicone is more environmentally friendly than traditional plastic because it is more durable, reusable, and biodegradable. However, the production process for silicone can also release hazardous byproducts into the environment and its disposal can pose a challenge. On the other hand, some types of plastic can be recycled more easily, reducing their impact. It’s important to consider both the production and disposal of these materials when evaluating their environmental impact. “

Så, ja.. Vil du gerne genbruge dit produkt mange gange, så skal du gå med silikone, men bekymrer du dig om hele produktets livscyklus, så er det altså ikke nær så ligetil. 

Produktionen af både plastik og silikone kan medføre harmfulde sidegevinster. Brugen af både plastik og silikone kan være skadeligt for dit helbred og dyrs. Når produktet skal bortskaffest kan plastik dog oftest genanvendes modsat silikone, som hopper direkte i småt brændbart og ud i atmosfæren.

I forhold til Chat GPT’s påstand om at silikone er bionedbrydelig, vil jeg godt sige, at det er det altså ikke.

Når det så er sagt, så findes der også gummi og bionedbrydelige plastikarter, men det er materiale til andre posts. For nu stod kampen mellem plastik og silikone, hvor ingen af dem altså kommer ud som den helt store vinder.

I forhold til børnenes madpakker vil jeg personligt stadig foretrække stasher bags fremfor plastikkasser, da kasserne ikke tåler opvaskemaskine uden at afgive mikroplast. TIl gengæld kommer jeg nok ikke til at bage med silikoneforme igen foreløbig. Heldigt at jeg ikke er den store bager 😂.


Kilder

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2016/Siloxaner.pdf
https://affaldplus.dk/plast-og-genanvendelse

https://plasticchange.dk/faq/

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969719309519

https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-har-naturen-svaert-ved-at-nedbryde-plastik

https://www.klimaven.nu/klimaalfabetet/

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jun/miljoestyrelsen-har-undersoegt-indholdet-af-silikonestoffer-i-plejeprodukter/

​​https://taenk.dk/kemi/kemitest/silikoneforme-kan-afgive-uoenskede-stoffer-til-maden

https://takeawaypackaging.co.uk/silicone-eco-friendly-material/

https://www.bolius.dk/pas-paa-stearinlys-her-er-5-sundere-alternativer-24697
https://theecohub.com/eco-friendly-sustainable-candles/

https://www.avisen.dk/dit-kalenderlys-er-en-co2-synder_118982.aspx